Bliv Plus-kunde og få rabat på alle køb Bliv Plus-kunde Se hvordan
Søg
Menu

Stegt aubergine med kikærter i tomatsauce, ris og salat med grønne bønner

3 personer

Ingredienser

  • 2 poser brune jasminris
  • 2 auberginer
  • 1 rulle tomatsauce med oregano
  • 1 pose kogte kikærter
  • 1 bundt grønne bønner
  • 1 hvidløgsfed
  • ½ spidskål
  • 1 batavia-salat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Æbleeddike
Køkkentips

Læg aubergineskiverne på panden, når olien er varm, skru derpå ned til middellav temperatur, og lad dem stege stille og roligt, til de er møre og brune. Dryp evt. en smule olie på panden, når du vender dem om.

Husk - til i morgen

Til 1+2p/5d: Kog de blå kartofler i letsaltet vand, til de er møre 15-20 min. Afdræn, og gem dem i en luftæt beholder på køl til dag 4.

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til ris og bønner, og skyl ris samt alt grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Stegt aubergine
  1. Skær aubergine i skiver a 1 cm. Varm en stor pande op, dryp med lidt olie (se køkkentip), og steg aubergine ved middel varme i 4-5 min. på hver side, eller til de er møre og brune uden at være brændte.

  1. Kom tomatsauce og kikærter i en lille gryde, og kog op. Lad saucen simre under låg i 8 min. Saucen er smagt til, men justér evt. med salt og peber efter egne smagsløg.

Salat med grønne bønner
  1. Kog lidt vand op i en lille gryde, og kog bønnerne i 2 min. Lad dem dryppe og køle lidt af i en sigte.

  1. Hak hvidløg fint, og rør det med lidt olie og eddike i en salatskål.

  1. Snit spidskål fint (1p: ingen spidskål). Bryd eller snit salat groft. Vend kål, salat og bønner i dressingen, og smag til med peber og lidt salt.

Servering

Anret auberginer, og top med kikærter i tomatsauce. Spis ris og salat med grønne bønner til.

-