Tænd ovnen på 200 °C vamrluft, og skyl alt grønt.
Del blomkålen i buketter – størrelsen skal generelt være, som de naturligt er, når du skærer eller bryder dem ved stokken (del evt. meget store buketter i mindre stykker). Vend buketter og stok med lidt olie, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir.
Halvér peberfrugt, og læg ved siden af blomkålen med den runde side nedad. Bag grøntsagerne i 20 min.
Kog imens de sorte bønner i en lille gryde med vand i 2-3 min. Lad dem dryppe af i en sigte.
Hak løg fint. Snit rucola meget groft.
Tag pladen ud af ovnen, og læg forsigtigt de bagte peberfrugter i en salatskål, uden at du taber den varme væske, der har samlet sig i midten af peberfrugten.
Vend blomkålen med BBQ-krydderi og lidt salt, og bag dem i endnu 8 min.
Lad væsken fra peberfrugten løbe ud i skålen, og skær peberfrugt i små tern, når den er kølet så meget af, at du kan arbejde med den.
Vend rucola og den bagte peberfrugt med de sorte bønner i salatskålen, og tilsæt lidt olie og eddike. Smag til med peber og lidt salt.
Anret BBQ-blomkål. Klip et lille hul i hjørnet af posen med sort hvidløgsmayo, og tegn streger over kålen. Spis de marinerede sorte bønner til ved siden af.