Find en brødrister frem, eller tænd ovnen på 180 °C varmluft. Skyl alt grønt.
Varm olie op på en pande, og steg de søde kartofler gyldne og møre, 6-7 min. Krydr med salt og peber undervejs.
Varm olie op på en anden pande, og steg burgerbøf brunet og gennemstegt, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber undervejs.
Varm burgerbolle 3-4 min. på en brødrister eller 2-3 min. i ovnen.
Snit salat groft, og skær tomat og agurk i skiver. Kom grøntsager på et fad, og kom aioli i en skål.
Smør burgerbolle med cremet aioli, og fyld med sprødt grønt og oksebøf. Spis stegte søde kartofler til.