Bliv Plus-kunde og få rabat på alle køb Bliv Plus-kunde Se hvordan
Søg
Menu

Cremet pasta med krydret salsiccia, snitbønner og rucola

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose conchiglioni
  • 1 rulle salsiccia-krydret fars
  • 1 bæger squash i tern
  • 2 kviste rosmarin
  • 1 bæger fløde
  • 1 citron
  • 2 bundter flade bønner
  • 1 bundt rucola

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.

Pasta
  1. Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 10 min. Hæld vandet fra.

Salsiccia-sauce
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og brun salsicciafarsen ved høj varme, 2-3 min. Rør lidt i den undervejs, så den smuldrer.

  1. Sænk varmen, tilsæt squash i tern og rosmarin, og steg 1 min.

  1. Tilsæt fløde og vand [1/2p: ½-1 dl | 3p: 1-1½ | 4p: ½-1 dl], og kog op. Lad det simre, til alt er mørt, 4-5 min.

  1. Smag med salt, peber og revet citronskal, og fjern evt. rosmarinkvisten inden servering.

Bønner
  1. Snit imens bønner i mundrette stykker. Kom dem i en gryde med kogende, usaltet vand, og kog dem møre, 7-8 min. Hæld vandet fra.

  1. Vend bønner og halvdelen af rucola med lidt olivenolie, fintrevet citronskal, citronsaft, salt og peber.

Servering

Top pasta med salsiccia-sauce og resten af rucolaen. Krydr evt. med lidt ekstra sort peber, og spis bønnesalat til.

-