Tænd ovnen til 200 °C varmluft, og skyl frugt og grønt. Skrub kartoflerne med en grønsagsbørste.
Skær kartoflerne i tynde både. Skær peberfrugt i kvarte. Skær spidskål og rødløg i både. Vend det hele med lidt olie, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir eller i en rummelig bradepande. Krydr med lidt salt, og bag det hele mørt, 25-30 min.
Halvér citron. Pres halvdelen af hvidløget. Rør tahin med hvidløg og 1-2 spsk. citronsaft i en lille skål, og spæd derefter til med lidt koldt vand – dressingen skal være syrlig og lidt tynd.
Flæk agurk på langs, og skær den i små tern. Riv resten af hvidløget fint, og rør det i yoghurten. Vend agurk i hvidløgsyoghurten i en skål, og smag til med peber og lidt salt.
Varm en pande op med lidt olie. Form falafelfarsen til små, runde og lidt flade kugler, og steg dem sprøde ved middel varme, 4-5 min. på hver side.
Anret ovnbagte kartofler og grøntsager, og dryp med tahindressing. Spis falafler og agurk i yoghurt til.