Tænd ovnen på 220 °C. Sæt vand over til linser, og skyl linser, frugt og grønt.
Skær blomkål i buketter, og skær stokken i grove stykker.
Rør harissa og honning sammen i en stor skål, og vend blomkål rundt i marinaden. Fordel blomkål på en bageplade beklædt med bagepapir, krydr med salt, og bag den gylden og mør, 15-16 min.
Kom imens linser i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-16 min. Dræn vandet fra.
Snit porre fint, og giv den evt. en ekstra skylning. Snit spinat groft og hvidløg fint.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og sautér porre og spinat, til porren er helt mør, 3-4 min.
Tilsæt linser og hvidløg, vend rundt, og smag til med citronsaft, salt og godt med sort peber.
Anret den lune linsesalat med harissa-blomkål ved siden af.