Bliv Plus-kunde og få rabat på alle køb Bliv Plus-kunde Se hvordan
Søg
Menu

Kødboller i tomat med grønne linser og gulerodssalat

4 personer

Ingredienser

  • 3 poser grønne linser
  • 2 bundter grønkål med rød stilk
  • ½ pose gulerødder
  • 3 hvidløgsfed
  • 1 løg
  • 6 tomater
  • 1 squash
  • 1 rulle salsiccia-krydret fars

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Køkkentips

Mindst 52 g protein pr. person

I denne ret får du protein primært fra: Grønne linser, salsicciafars, grønkål.

Husk - til i morgen

Hæld iblødsætningsvandet fra de sorte bønner. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 35-40 min. Kassér kogevandet, og opbevar bønnerne på køl til dag 3.

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl linser samt alt grønt.

Grønne linser
  1. Kom linser i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem møre i 15-16 min. Dræn vandet fra.

Gulerodssalat
  1. Rib og hak grønkål mellemfint. Kom grønkål i en skål, drys med lidt salt, og knug kålen i 1-2 min., til den mørner lidt.

  1. Skrub eller skræl gulerødder, og skær dem i papirtynde skiver.

  1. Vend gulerødder og grønkål med lidt olie og eddike, og krydr med peber og evt. mere salt.

Kødboller i tomat
  1. Pres eller riv hvidløg fint, og hak løg. Skær tomater i tern. Riv squash groft. Form salsiccia-farsen til små kødboller.

  1. Varm en pande op med lidt olie, og steg kødboller ved middel varme i 4-5 min. Vend kødbollerne undervejs, så de bliver stegt på alle sider. Tag kødbollerne af panden.

  1. Dryp lidt olie på panden, og sautér løg i 2-3 min. Tilsæt squash, tomater og hvidløg, og kog op. Vend kødbollerne med grøntsagerne, og kog det sammen ved middel varme i ca. 5 min. under låg. Spæd til med lidt vand, hvis det ser tørt ud – tomaterne skal koge let ud som en sauce. Krydr med salt og peber.

Servering

Anret grønne linser, og top med kødboller i tomat. Spis gulerodssalat til.

-