Bliv Plus-kunde og få rabat på alle køb Bliv Plus-kunde Se hvordan
Søg
Menu

Kyllingeboller glaseret i teriyaki og lynstegt grønt med sesam og chili

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • 1 rulle frikadellefars med kylling og grønt
  • 1 pose teriyaki-glaze
  • 1 pak choy
  • ½ pose gulerødder
  • 1 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • 1 brev ristet sesam

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt – del pak choy i blade, så du kan skylle dem godt ved rodenden, hvor der tit kan samle sig lidt jord.

Ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Kyllingeboller glaseret i teriyaki
  1. Form kødet til små kødboller. Varm en lille pande op med lidt olie, og steg kødbollerne på alle sider ved middel varme i ca. 5 min. i alt.

  1. Dryp teriyakisauce på panden, og tril kødbollerne i saucen, mens det koger ind, så saucen lægger sig blank og glaseret omkring kødbollerne. Går det lidt for stærkt, kan du dryppe med lidt vand.

Lynstegte grøntsager
  1. Skær pak choy i stykker på 2-3 cm. Skræl eller skub gulerødder, og skær dem i tynde skiver let på skrå. Snit hvidløg og chili i tynde skiver.

  1. Varm en stor pande eller wok op med lidt olie, og lynsteg grøntsagerne ved høj varme i 3-4 min., mens du rører i dem hele tiden. Tilsæt hvidløg og chili efter smag, og steg endnu ½ min. Krydr med lidt salt, og vend grøntsagerne med masser af sesamfrø.

Servering

Anret ris, og top med lynstegte grøntsager. Spis kødboller glaseret i teriyaki til.

-