Mindst 41 g protein pr. person.
I denne opskrift får du protein primært fra: Laks, perlebyg, broccoli.
Sæt vand over til perlebyg, og skyl alt grønt og frugt.
Kom perlebyg i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 25-30 min.
Skræl og skær gulerødder i tynde skiver. Skær tomat i tern. Snit purløg fint. Vend gulerod og tomat med lidt olie og lidt eddike i en skål. Smag til med salt, peber og evt. eddike. Drys med purløg.
Hak løg og hvidløg fint. Skær broccoliblomst i små buketter, og skræl og skær stok i små tern. Riv citronskal fint.
Hæld overskydende vand fra perlebyg i en skål eller kande. Kom perlebyg i en skål, og tør gryden af.
Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg fisk på skindsiden ved lav til middel varme, til den er gennemstegt, 10-12 min. Krydr med salt og peber undervejs.
Varm imens gryden op igen. Tilsæt lidt smør, og sautér løg og hvidløg i 2 min. Tilsæt broccoli, og sautér i 4-5 min. Tilsæt perlebyg og kogevand fra perlebyg [1/2p: 1-2 dl | 3/4p: 3-4 dl].
Kog op under omrøring, og lad simre, til perlebyggen er cremet, 2-3 min. Smag til med salt, peber, citronskal og -saft. Spæd evt. til med kogevand, til perlebygottoen er let flydende.
Servér stegt laks med cremet perlebygotto og tomat-gulerodssalat.