Sæt vand over til quinoa, og skyl quinoa samt frugt og grønt.
Kom quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand [1p: 1 dl | 2p: 2 dl], og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min. Afdryp evt.
Skær tomat i mindre tern. Fjern skræl og sten fra avocado, og skær avocadokødet i skiver.
Kom tomater og avocado på et fad til topping.
Snit korianderstilke fint, og snit -blade lidt grovere. Riv limeskal, og halvér limefrugt.
Vend koriander med 3-4 spsk. olivenolie, og smag til med lidt limeskal og limesaft.
Varm olie op i en gryde, og steg kogte sorte bønner ved høj varme, til de er let brunede, 3-4 min.
Sænk varmen, tilsæt majskerner og tex mex-krydderi, og steg videre, til majskerner er møre, 3-4 min. Smag til med salt og evt. lidt mere tex mex-krydderi.
Top quinoa med små bunker af krydrede bønner og majs, tomater, avocado og tortillachips. Dryp med salsa verde.