Bliv Plus-kunde og få rabat på alle køb Bliv Plus-kunde Se hvordan
Søg
Menu

Dumplings med stegt okse i kokossauce serveret med sprøde ris og gomashio

4 personer

Ingredienser

  • 1 portion kogte hvide ris (kogt på dag 1)
  • 2 pakker veganske dumplings
  • 1 pakke hakket oksekød
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 bundt flade bønner
  • 1 stykke ingefær
  • ½-1 brev bangkok-krydderiblanding
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 brev gomashio

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Køkkentips

Har du ikke en pande, der kan gå i ovnen, kan du stege dumplings, kød og grønt i en almindelig pande og efterfølgende overføre det hele til et ovnfast fad.

Sådan gør du

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt. Tag risene ud fra køl.

Sprøde ris
  1. Fordel ris i et jævnt, tyndt lag på en bageplade beklædt med bagepapir, og dryp med olie. Bag risene gyldne og sprøde, ca. 20 min.

Dumplings i kokossauce
  1. Varm imens en pande op, som kan gå i ovnen op (se køkkentip). Tilsæt olie, og steg dumplings gyldne i 2-3 min. på en af siderne – lukningen på hver dumpling skal helst ramme panden, så den ikke bliver tør, når retten sættes i ovnen. Tag dumplings af panden.

  1. Varm panden op igen, tilsæt olie, og brun oksekødet ved høj varme 2-3 min.

  1. Skær imens peberfrugt i strimler, og skær bønner i stykker på 3-4 cm. Riv ingefær fint.

  1. Tilsæt peberfrugt og bønner til panden, og steg 1 min.

  1. Tilsæt ingefær og bangkok-krydderi, og steg 1 min.

  1. Tilsæt dumplings, kokosmælk, 1-1½ dl vand og lidt salt, og sæt panden i ovnen (eller overfør alt til et ovnfast fad), til alt er mørt, ca. 15 min.

Servering

Top ris med dumplings, kød, grønt og kokossauce. Drys med gomashio.

-