Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Hak peanuts groft, og kom i en skål til topping.
Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og skær pak choy i tynde både gennem stokken. Flæk squash på langs, og skær i tynde skiver på skrå. Skær evt. træede ender af asparges, og skær i stykker a 2-3 cm.
Halvér lime, og snit koriander groft. Kom koriander i en skål til topping.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Varm olie op i en rummelig gryde, og steg gulerødder ved høj varme i 2-3 min. Tilsæt squash, pak choy og grønne asparges, og steg videre i 1 min.
Tilsæt panang-paste, kokosmælk og 1-2 dl vand, og kog op. Lad det simre, til grøntsagerne er sprødmøre, 4-5 min. Smag til med salt og limesaft.
Skær imens tofu i tynde skiver. Varm olie op på en pande, og steg tofu, til den er gylden på begge sider, 2-3 min. på hver side.
Anret ris i skåle toppet med panang-curry. Top med stegt tofu og koriander, og drys med peanuts.