Bliv Plus-kunde og få rabat på alle køb Bliv Plus-kunde Se hvordan
Søg
Menu

Rice bowl med BBQ-krydrede kyllingefrikadeller, stegt grønt og chipotle-mayo

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvid quinoa
  • 1 broccoli
  • Halvdelen af gulerødderne
  • 150 g tomater
  • 1 lime
  • 1 rulle frikadellefars med kylling og grønt
  • ½-1 brev BBQ-krydderi
  • 1 pose chipotlemayo

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Køkkentips

Vores røgede BBQ-krydderi er mildt krydret med en let røgsmag, og det er som regel populært blandt børn. Det kan dog også drysses over til sidst, hvis du er i tvivl, om eventuelle børn blandt de medspisende vil kunne lide det.

Husk - til i morgen

Skyl ris grundigt. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra. Gem risene på køl i en lufttæt beholder til dag 2.

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa og broccoli, og skyl quinoa. Skyl også frugt og grønt.

Quinoa og klargøring af grønt
  1. Kom quinoaen i en gryde med [1p: 2 dl | 2p: 3 dl | 3p: 4 dl | 4p: 5 dl | 5p: 6 dl] kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

  1. Del broccoli i buketter, skræl stokken, og skær den i grove stykker. Skær gulerødder i tynde skiver på skrå, og skær tomat i både. Kom tomat i en skål til topping. Halvér lime.

Kyllingefrikadeller
  1. Rør kyllingefars med lidt røget BBQ-krydderi, og form den til små deller. Varm olie op på en pande, og steg kyllingedeller, til de er gyldne og gennemstegte, 3-5 min. på hver side.

Broccoli og stegte gulerødder
  1. Damp broccoli under låg i letsaltet vand, til den er sprødmør, 4-5 min. Hæld vandet fra, og lad broccoli dampe af i 1-2 min.

  1. Tag kyllingedeller af panden. Sæt panden tilbage på varmen, tilsæt evt. lidt ny olie, og steg gulerødder ved høj varme i 1-2 min. Krydr med salt og evt. lidt røget BBQ-krydderi. Smag til med limesaft.

Servering

Anret quinoa, og top med BBQ-krydrede kyllingefrikadeller og små bunker af tomater og stegte gulerødder. Dryp med chipotle-mayo, og spis dampet broccoli til.

-