Bliv Plus-kunde og få rabat på alle køb Bliv Plus-kunde Se hvordan
Søg
Menu

Sprøde kartoffel-rösti med pesto, rødbeder og lun linseesalat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne linser (4p: 2 stk.)
  • 1 bundt rucola (4p: 2 stk.)
  • ½-1 hvidløgsfed
  • 3 bagekartofler (1p: 2 stk., 3p: 4 stk., 4p: 5 stk.)
  • 1 porre (4p: 2 stk.)
  • 1 portion kogte rødbeder (kogt på dag 1)
  • ½-1 brev spidskommen
  • 1 pose feldsalat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Køkkentips

Jeg synes, det er nemmest at stege rösti i mindre klatter, men hvis du har mod på det, kan du også stege dem som én stor flot kartoffelkage. Start med god varme i panden, og sænk den så til lav til middel varme, når kartoflerne har været på i et minuts tid.

Kogte rødbeder har brug for syre, ellers kan de smage lidt “jordet”, så sørg for at smage dem godt til med eddike – eller med citronsaft, hvis du har.

Husk - til i morgen

Skyl ris. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra. Gem risene på køl i en lufttæt beholder til dag 3.

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl linser samt alt grønt.

Linser
  1. Kom linserne i en gryde med rigeligt letsaltet vand, og kog dem al dente, 25-30 min. Dræn vandet fra.

Pesto
  1. Blend rucola med hvidløg og olie [1/2/3p: ½ dl I 4p: 1 dl] til en grov pesto, fx med en stavblender. Smag til med lidt eddike og salt.

Klargøring af grønt
  1. Skræl eller skur kartofler. Riv dem fint, og lad dem dryppe af i en sigte. Snit porre fint, og skyl evt. en ekstra gang.

  1. Smut imens skrællen af rødbederne, og skær dem i tynde både. Læg rødbeder til side til linsesalat.

Pommes rösti
  1. Knug så meget væske som muligt ud af kartoflerne, og vend dem sammen med porre og spidskommen i en skål. Krydr med salt.

  1. Varm olie op på en pande [4p: brug evt. to pander]. Steg små klatter af kartoffelmassen (se køkkentip) gyldne og gennemtilberedte ved lav varme, 6-7 min. på hver side.

Linsesalat med rødbeder
  1. Kom kogte linser i en skål. Tør gryden af.

  1. Varm gryden op, tilsæt lidt olie, og sautér rødbeder ved middel varme, til de er gennemvarme, 2-3 min. Vend linser i, og smag til med salt, peber og eddike.

Servering

Anret linsesalat med rødbeder, og drys med feldsalat. Anret pommes rösti ved siden af, og dryp med pesto.

-