Bliv Plus-kunde og få rabat på alle køb Bliv Plus-kunde Se hvordan
Søg
Menu

Bagt blomkål med karrysauce og peanuts serveret med ris og linser

3 personer

Ingredienser

  • 2 poser brune jasminris
  • 1 pose grønne linser
  • 1 blomkål
  • 1 pose rød karrysauce
  • 1 pose ristede peanuts
  • 1 bundt koriander
  • 2 bakker æg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Mindst 41 g protein pr. person.

I denne opskrift får du protein primært fra: Linser, æg og blomkål.

Sådan gør du

Inden du går igang

Tænd ovnen til 200 °C varmluft, og sæt vand over til ris og linser. Skyl ris, linser og alt grønt.

Ris og linser
  1. Kom ris og linser i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem møre 20-25 min. Hæld overskydende vand fra.

Bagt blomkål
  1. Skær blomkål i mundrette buketter, vend dem med lidt olie, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Krydr med salt og peber, og bag dem møre og gyldenbrune, ca. 20 min.

Karrysauce og topping
  1. Kom karrysaucen i en gryde, kog op, og lad saucen simre under låg i 8 min.

  1. Hak peanuts groft. Pluk koriander let.

Stegte æg
  1. Varm en pande op. Tilsæt lidt olie, og slå æggene ud på panden (3/4p: Brug evt. to pander.). Lad dem stege ca. 3 min., til hviderne er faste og blommerne lune. Vend evt. æggene om, og steg dem 1 min. på den anden side. Krydr med lidt salt og peber.

Servering

Top ris og linser med bagt blomkål, og dryp med karrysauce. Drys peanuts og koriander over, og spis stegte æg til.

-