Bliv Plus-kunde og få rabat på alle køb Bliv Plus-kunde Se hvordan
Søg
Menu
Spinat-scramble med calçot-løg og fennikelsalat med tomat

Spinat-scramble med calçot-løg og fennikelsalat med tomat

2 personer

Ingredienser

  • salt
  • 1 bakke æg
  • 1 calçot
  • olivenolie
  • sort peber
  • 1 fennikel
  • eddike (balsamico eller æbleeddike)
  • 1 bundt spinat

Sådan gør du

Inden du går i gang

Skyl alt grønt.


Fennikelsalat med tomat

Halvér fennikel og snit den i tynde skiver. Skær tomat i små tern. Snit calçot-løg fint. 

Vend 1-2 spsk. calçot-løg med fennikel, tomat og 2 tsk. olivenolie i en skål. Smag til med eddike, salt og peber. 


Spinat-scramble

Snit spinat groft.

Varm 2 spsk. olie op på en pande, og sautér resten af calçot-løgene i ½ minut. Tilsæt spinat og sautér calçot-løg og spinat i 2 min.

Pisk imens æggene sammen i en skål og krydr med salt og peber. 

Tag spinat og calçot-løg af panden. Dryp 2 spsk. olie på panden og hæld æggemassen på. Lad æggene stivne en smule og rør så forsigtigt rundt med en palet. Steg æggene under omrøring til de akkurat har sat sig, ca. 1 min. 

Vend til sidst spinat og calçot-løg med æggene på panden. 


Servering

Anret spinat-scramble på tallerkner og spis fennikelsalat med tomat til. 

-